Et øjeblik

Nogle øjeblikke og sanseindtryk oplever vi som meget intense og betydningstunge – uden at vi nødvendigvis kan forklare hvorfor.

 

For eksempel: En tom lastbil med åbne vinduer og høj klassisk musik, der strømmer fra radioen og ud ad de åbne vinduer.

Eller: Et tyndt lag is på søens overflade, der giver sig med en lyd, der lyder som stemmer.

 

Personligt har jeg tit den oplevelse af intensitet i mødet med gamle efterladte genstande.

 

For eksempel en Volvo fra 60’erne, der står i skoven tæt på, hvor jeg bor og ganske langsomt smuldrer.

 

Jeg fotograferer den næsten hver gang, jeg går forbi – alene af den grund at den virker vigtig.

 

I nedenstående skriveøvelse, skal du bruge en lignende af dine egne oplevelser fra den seneste tid som inspiration til skrivningen:

 

Tænk tilbage på en intens oplevelse fra de seneste uger og skriv noter.

 

Det skal ikke være en sammenhængende fortælling –  du må ikke fortolke, forklare eller på anden vis generalisere om oplevelsen – og noterne behøver ikke at have nogen bestemt struktur.

 

Skriv til du har noteret alle de små detaljer, du synes, det er værd at hæfte sig ved.

 

Herefter skal du bruge alt, hvad du har noteret, som oplæg til en fiktiv tekst.

 

Starten på din tekst er en anden person end dig, der oplever det, du lige har skrevet i noterne.

 

Og så indtræffer noget – men hvad?

 

God skrivelyst!

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s