Forfatterworkshops

Er du på jagt efter en inspirerende workshop for forfatterspirer – f.eks. til bibliotek, højskole, efterskole eller gymnasium?

Så er du kommet til rette sted!

Jeg tilbyder workshops i kreativ skrivning for unge og voksne.

Begge mine basisworkshops arbejder med kreativiteten som en muskel, der skal trænes og har desuden fokus på, at deltagerne bliver klogere på deres egen forfatterstemme.

Målet er for mig, at alle deltagere går fra mine workshops med en fornyet adgang til deres skabende side samt værktøjer til at forbedre egen skrivning.

Ikke mindst arbejder jeg i alle workshops hen imod, at alle deltagere går fra arrangementet med mindst et lille færdigt tekstprodukt, som de er stolte af.

 

Det kan du forvente

Jeg tilbyder som udgangspunkt to workshop – versioner:

Den korte: 

Denne workshop har en længde på tre timer og vil for eksempel være passende som aftenarrangement. Vi har hovedfokus på den kreative proces og på at skabe adgang til de tekstidéer, deltagerne ikke selv var klar over, at de bærer rundt på.

Det arbejder vi med gennem små skriveøvelser, der giver deltagerne nye og overraskende måder at finde frem til den gode tekst i sig selv.

Deltagerne går fra workshoppen med et mindre slutprodukt for eksempel et digt eller en helt kort flash fiction.

Maks. antal deltagere: 30

Pris: 2999 kr

 

Den lange:

Denne workshop har en længde på fem timer og vil for eksempel være passende til temadage eller weekendarrangementer.

Vi har – udover et hovedfokus på den kreative proces og deltagernes fornyede adgang til deres egne tekstidéer – også fokus på at skrive den gode tekst indenfor en bestemt genre. Det kunne være lyrik, noveller eller noget helt tredje efter ønske.

Vi starter med at arbejde med små skriveøvesler, der varmer deltagerne op og lader dem dykke dybt i deres eget idéhav.

Derefter læser vi fælles en eksemplarisk tekst indenfor den til workshoppen valgte genre og udarbejder som produkt en tekst indenfor samme genre.

Ikke mindst arbejder vi afslutningsvist med den gode tekstkritik.

Maks. antal deltagere: 30

Pris: 3999 kr

 

Ønskes justeringer i indhold, længde eller antal deltagere så kontakt mig gerne på annamklahn@gmail.com – så aftaler vi nærmere.

 

Hvad mener andre:

Her kan du læse et lille uddrag af, hvad mine tidligere og elever og kursister har sagt om min undervisning og mine workshops:

Kurset er gået over mine forventninger. Det har været SÅ spændende at prøve noget nyt hver gang. Annas hold er inspirerende fyldt med sjove overraskende øvelser. Jeg elsker, at der ikke er for meget teori i starten, da det er nyt for mig at skrive, så jeg føler, at jeg har fået åbnet for mit skrivetalent.”   – Anette, kursist.

 

Et øjenåbnende kursus. Jeg fik virkelig “broadened my horizon”. – Karen, kursist.

 

Jeg har fået mere ud af det end jeg nogensinde kunne regne med, jeg har udviklet mig så meget.” – Elev på mit forfatterhold for unge

 

Jeg føler både at min skrivestil har udviklet sig, og jeg har hygget mig rigtig meget!” – Elev på mit forfatterhold for unge

 

“Skrivedagen med Anna var alt det eleverne havde håbet på, og som vi for sjældent har tid til i danskundervisning: en kreativ skrivedag hvor genrer, stemmer og udtryk blev blandet og udfoldet på personlig vis. Anna satte de bedste rammer med interessante benspænd, god sekvensering og givtig respons eleverne imellem. Blandt andet skulle eleverne skrive et kærlighedsdigt med brug af ord fra opskrifter og ord fra et digt at Naja Marie Aidt. 
Det bedste af det hele var at eleverne skrev på livet løs en hel dag. De skrev af lyst, og de oplevede glæden og letheden ved at skrive ideerne og den unikke tekst frem fremfor at tænke ideerne frem og gruble indædt over det perfekte plot. Som dagen skred frem fandt eleverne hver især deres egen personlige stemme, takket være Annas veltilrettelagte progression for dagen”  – Mette, gymnasielærer

 

“Vi bookede Anna Klahn og Sebastian Bune til en workshop i Toftebjerg – Them Bibliotek og Medborgerhus, hvor vi prøvede kræfter med prosa og novelleskrivning med naturen som emne.
Dagen var opbygget med en blanding af brainstorm, oplæsninger, gruppearbejde, egenproduktion, feedback samt gode råd fra underviserne.
En virkelig god og inspirerende workshop hvor Anna og Sebastian supplerede hinanden rigtig fint. Og så var det virkelig rart med ærlig og konstruktiv kritik. Anna Klahn og Sebastian Bune er begge undervisere med en utrolig ro og dejlig nærværende tilstedeværelse. Spændende at opleve de meget forskelligartede tekster som blev fremtryllet under workshoppen. Det er med til at understrege hvor personlig en ting det er at skrive og hvor givende det er at dele sine tekster med andre.” 
– Line, bibliotekar