“Efter min mening, er Anna Klahns skriveværksted ‘Tag stemmen tilbage’ den bedste form for bearbejdning af vold og psykisk vold, som jeg har oplevet, samtidig med, eller måske netop fordi,  vi laver et kunstnerisk produkt.

For kunst kan få modtageren til at føle meget stærkt og meget præcist. Det som journalistik, dokumentarfilm, rapporter, reportager og journaler ikke kan, for de taler til din fornuft, som jo sagtens kan se, at dette er helt galt - men kunst taler til dit hjerte og fortæller om alle komplikationerne, om hvordan det føles at leve under sådanne vilkår, og det fortæller et mikroudpluk af, hvordan verden kan se ud, og giver en stor menneskelig forståelse af i helheden på én gang.”

Det har føltes som modgift at mødes hver uge, så fremmede for hinanden og alligevel så forbundne. Med rystende stemmer læser vi vores ord højt, og jeg betragter hvert et ansigt, som de lytter. Genkendelse, forståelse, varme, omsorg, anerkendelse, bekræftelse. 

Til dem, fortæller jeg historier, ingen andre har hørt, og deres ansigter fortæller mig, at de forstår. At de genkender. At de ser mig. ""I voldelige forhold er den psykiske vold parasitten, der splitter fundamentet ad. Skjult og subtilt fordrejes virkeligheden, så den ikke længere er sammenhængende, og så er JEG pludseligt heller ikke længere sammenhængende. Pludseligt, er historien ikke min længere, ordene er hans og min selvforståelse er splintret. 

Pludseligt, og alligevel så langsommeligt, er verden blevet en anden, og min voldsmand er både min sjæls morder og min frelser. Jeg kan ikke længere stå på egne ben, for jeg er blevet fortalt, at mine ben er forkerte. 

I en skrivegruppe som den, Anna har startet, kan vi sammen stå på egne ben.