Fem fordele du opnår ved at få rådgivning på dine tekster

mar. 30, 2022

Fem fordele ved manuskriptrådgivning

Sidder du og tumler med et ufærdigt manuskript, som du drømmer om at udgive engang?

Og overvejer du, om manuskriptrådgivning er det rette for dig?


Det er, som du sikkert ved, meget forskelligt, hvilken proces forfattere og forfatterspirer gennemgår med deres manuskripter inden de sender ind til forlag.


Nogle skriver - og redigerer - for sig selv - uden læsere - indtil de en dag sender det afsted.


Andre har et hav af betalæsere, der kan give deres mening til kende, inden de redigerer.


Og andre igen vælger manuskriptrådgvining, som et led i redigeringsprocessen, inden de sender deres manuskript afsted.


De fleste er enige om, at det er den fordel, at lade andre læse og sige deres mening, som et led i redigeringsprocessen.  Men hvorfor vælge en professionel manuskriptrådgivning fremfor bare at lade venner og familie læse?


Jeg har spurgt Astrid Alsbjerg, hvis fine digte, jeg af flere omgange har læst i min manuskriptrådgivning, om hendes oplevelse:


“Manuskriptrådgivning har gjort en stor forskel for min skriveproces. Da jeg kontaktede Anna Klahn første gang, var jeg i gang med mit første længere skriveprojekt, og det var helt uundværligt at have et par professionelle, udefrakommende øjne på manuskriptet".


Sammen har vi opridset 5 fordele ved at lade en professionel manuskriptlæser læse dine skønlitterære tekster - set fra både forfatterens og den professionelle rådgivers øjne.


1. Hvad fungerer?

Manuskriptrådgiver: Anna Klahn


Du bliver bevidst om, det der fungerer godt i teksten - og hvorfor.

Når jeg læser din tekst igennem vil jeg løbende kommentere på de steder, der fungerer godt - og sætte ord på, hvad du helt konkret gør rigtig godt! Ud over, at det er rart at få ros, er det udviklende for dig som forfatter at få et klart  billede af det, du er allerbedst til og et fagligt sprog for det. Det gør det meget nemmere for dig at gøre mere af det, når du arbejder videre med teksten.


Forfatter: Astrid Alsbjerg


Støtte i processen

Det kan være en usikker proces at sidde alene med sit ufærdige manuskript, som ingen andre har læst. Manuskriptrådgivning har for mig betydet en stor støtte, fordi jeg har følt, at min tekst er blevet set. Jeg følte mig mødt lige netop det sted, jeg stod i min proces.







2. Konstruktiv feedback

Manuskriptrådgiver: Anna Klahn:


Du får øje på det, der kan udvikles - og får konkret hjælp til, hvordan du griber det an - lige her og nu.

Når jeg gennemgår din tekst, vil jeg løbende kommentere der, hvor jeg ser udviklingsmuligheder. Jeg vil forklare, hvorfor jeg mener, at du med fordel kan arbejde videre på teksten på det fremhævede punkt - og du vil få en tydelig beskrivelse af, hvordan du vil kunne gøre det!



Forfatter: Astrid Alsbjerg


Konstruktiv feedback

Jeg har kunnet bruge utrolig meget af feedbacken, både hvad angår ros og råd til forbedring. Anna Klahn er meget grundig og konstruktiv i sine kommentarer, både til teksten overordnet og til specifikke passager. Det at få et par nye øjne på teksten kan hjælpe skriveprocessen videre, hvad enten feedbacken formuleres som et konkret råd eller som et spørgsmål, der får dig til at reflektere videre over en bestemt passage.




3. Kill your darlings - med hjælp

Manuskriptrådgiver: Anna Klahn:


Du får hjælp til at “kill your darlings”

“Kill your darlings”...er en sætning man som forfatter og forfatterspire ofte må lægge øre til. Vi stirrer os blinde på teksten og bliver hængende i tekstbidder, der ikke fungerer, fordi vi er grebet af en idé om, at de kunne blive helt fantastiske hvis bare… og så går tiden. Vi  har alle prøvet det. Men det er ligesom nemmere sagt end gjort at dræbe de “darlings” - for hvordan skal man kunne pille det ud af teksten, som man måske er allermest vild med? 

Pointen er, at det er vi ofte praktisk talt ude af stand til.

Med en professionel læsning af din tekst kan det blive nemmere at rydde op i dine “darlings” - så tekstens allerstærkeste sekvenser får lov at lyse uden forstyrrelser.



Forfatter: Astrid Alsbjerg


Lyst til at arbejde videre

Jeg kontaktede Anna Klahn et sted, hvor jeg sad lidt fast i min skriveproces og havde brug for at se, hvordan en udefrakommende ville reagere på min tekst. Feedbacken gav mig lyst til at arbejde videre, både fordi jeg blev bekræftet i de dele, der fungerede, og fik en ny vinkel på, hvad jeg kunne arbejde videre på.




 







4. Mod til at turde at dele teksten med andre

Manuskriptrådgiver: Anna Klahn:


Du opnår en større forståelse af, hvor din tekst befinder sig genremæssigt - og hvem den henvender sig til.

Med en professionel læsning af teksten får du også et nøgternt “udefra-blik” på teksten.

Hvad er det egentlig for en slags tekst? Hvem kunne den tænkes at interessere? Den slags kan være svært selv at danne sig overblik over - men det er en stor fordel at kunne italesætte i forbindelse med indsendelse til forlag.




Forfatter: Astrid Alsbjerg


Mod til at turde at dele teksten med andre

Manuskriptrådgivningen har hjulpet mig til at turde at vise mine tekster til familie, venner og mit netværk, som kan være vigtige skridt på vejen til at sende teksten til et forlag.






 




5. Tillid til at omskrive

Manuskriptrådgiver: Anna Klahn:


Du udvikler dig som forfatter - og vil have fordel af det i alle dine fremtidige projeketer!

Når du bliver bevidst om din skrivestils styrker og faldgruber bliver du en bedre forfatter - og det vil du have med dig i alle fremtidige skriveprojekter!

Det betyder også, at du vil kunne komme videre, hvis du er gået i stå midtvejs i dit nuværende projekt :-)





Forfatter: Astrid Alsbjerg


Tillid til at omskrive

Jeg oplevede i høj grad at min tekst blev mødt og læst på dens egne præmisser. Man skal derfor ikke være bange for at "miste" noget af teksten ved at sende den til manuskriptrådgivning, men i stedet se det som en mulighed for, at teksten får liv igen, når man tør at arbejde videre på den.”


 



Er du blevet nysgerrig på, hvad jeg som manuskriptrådgiver kan gøre for dine tekster og manuskripter?


Du kan læse mere om manuskriptrådgivning hos SkrivSkrivSkriv lige...

HER!
SkrivSkrivSkriv - tidligere voldsramte tager stemmen tilbage i skrivegruppe
19 May, 2022
Tirsdag d. 19. april mødtes en gruppe af tidligere voldsramte kvinder for første gang med hinanden og med mig i en gratis skrivegruppe i Gl. Rye med fokus på at tage sin stemme og sin fortælling tilbage efter vold.
16 Apr, 2022
Tale til konfirmanden - ord må gerne betyde noget!
15 Mar, 2022
5 metoder og 10 konkrete øvelser - lige til at gå i gang med
Af anna 17 Feb, 2022
Skrivegruppe for voldsramte kvinder
SkrivSkrivSkriv - aktuelle forfattere lærer dig at skrive
Af Anna Klahn 17 May, 2021
Hvad skal der til, hvis jeg vil være forfatter? Hvad afgør, hvem det lykkes for og for hvem, det bliver ved drømmene? Disse spørgsmål vil rigtig mange med en forfatterspire i maven gerne kende svaret på. Selv stiller jeg mig selv dem kontinuerligt i mødet med mine skrivekursister. For at blive klogere - og samtidig formidle brugbar viden til mange andre skriveinteresserede - har jeg den seneste tid spurgt en række aktuelle og interessante danske forfattere om deres bedste skrivetips. Nedenfor kan du læse om tre af disse forfattere og deres bedste skriveråd - og ikke mindst giver jeg dig et par tips til at komme i gang med skriverierne!
Flere indlæg
Share by: