Et øjeblik

Nogle øjeblikke og sanseindtryk oplever vi som meget intense og betydningstunge – uden at vi nødvendigvis kan forklare hvorfor.

 

For eksempel: En tom lastbil med åbne vinduer og høj klassisk musik, der strømmer fra radioen og ud ad de åbne vinduer.

Eller: Et tyndt lag is på søens overflade, der giver sig med en lyd, der lyder som stemmer.

 

Personligt har jeg tit den oplevelse af intensitet i mødet med gamle efterladte genstande.

 

For eksempel en Volvo fra 60’erne, der står i skoven tæt på, hvor jeg bor og ganske langsomt smuldrer.

 

Jeg fotograferer den næsten hver gang, jeg går forbi – alene af den grund at den virker vigtig.

 

I nedenstående skriveøvelse, skal du bruge en lignende af dine egne oplevelser fra den seneste tid som inspiration til skrivningen:

 

Tænk tilbage på en intens oplevelse fra de seneste uger og skriv noter.

 

Det skal ikke være en sammenhængende fortælling –  du må ikke fortolke, forklare eller på anden vis generalisere om oplevelsen – og noterne behøver ikke at have nogen bestemt struktur.

 

Skriv til du har noteret alle de små detaljer, du synes, det er værd at hæfte sig ved.

 

Herefter skal du bruge alt, hvad du har noteret, som oplæg til en fiktiv tekst.

 

Starten på din tekst er en anden person end dig, der oplever det, du lige har skrevet i noterne.

 

Og så indtræffer noget – men hvad?

 

God skrivelyst!

 

Stemmen, der fortæller

Hvilken stemmer er det, der fortæller i din tekst?

Er det din egen? Eller er det én af personernes stemme? Og i så fald – hvilken?

Faktisk er det langt fra alle, der skriver, der er bevidste om, hvor fortællerstemmen i deres tekster kommer fra.

En del er rimelig bevidste om, hvor synsvinklen ligger.

At historien for eksempel fortælles fra én af hovedpersonernes perspektiv, eller at fortælleren er alvidende og kan skifte perspektiv.

Men for en del –  inklusive mig selv(!) –  er det jævnligt helt styret af det ubevidste, hvis stemme, der egentlig fortæller.

Og det må det gerne være nogle gange…. MEN:

 

Jeg blev selv – i arbejdet med min roman, hvor jeg skifter perspektiv mellem en række personer – opmærksom på, at min fortællerstemme var alt for ens i de forskellige afsnit.

Selvom teksten skulle forestille at tale med forskellige personers stemmer fra afsnit til afsnit, var fortællerstemmen stort set ens hele vejen igennem.

I starten så meget, at det faktisk var utroværdigt, at det i det hele taget var forskellige personer, der talte.

 

Måske kender du det?

At alle personer du skriver frem, på én eller anden måde ender med at tale med den samme stemme? Måske din egen stemme?

 

Der er hjælp at hente!

 

For det første kan du øve din opmærksomhed på fortællerstemme ved at skrive en scene ad flere omgange med samme synsvinkel, men hvor du stiller skarpt på at ændre fortællerens indstilling til tingene.

Er fortælleren for eksempel ironisk distanceret?

Hadefuld?

Beundrende?

 

Her følger et par konkrete øvelser du kan følge:

 

 

  • Skriv om din egen morgenrutine, set gennem øjnene på én, der  beundrer og idealiserer dig.

 

  • Skriv om din morgenrutine, set gennem øjnene på én, der ikke kan lide dig og ser dig som sin modstander.  (Vigtigt: Det skal være samme indhold i 1 og 2  – kun værdiladningen og synet på det, du gør, skal være forskellig)

 

  •  Beskriv dit lokale supermarked på en helt realistisk måde, der samtidig fremstiller det, som et  uhyggeligt sted (ikke noget med spøgelser og øksemordere… Det skal være realistisk!)

 

  •  Beskriv dit lokale supermarked på en helt realistisk måde, der fremstiller det som et romantisk sted.

 

  • Beskriv et skænderi mellem to voksne set gennem deres barns øjne.

 

  • Beskriv et skænderi mellem to voksne set gennem øjnene på den enes far / mor.

 

Disse par øvelser kan – blandt rigtig mange andre – hjælpe til at skærpe opmærksomheden på, hvem du lader tale i din tekst – og dermed gøre det til et mere bevidst valg i dine næste tekster!

God fornøjelse!

 

Skal du i gang med at skrive – i dag? eller på lørdag?

Mange drømmer om at skrive en bog – og mange siger hvis bare jeg havde tid….

Det er gennem de seneste år blevet klart for mig, at tid til at skrive, det får jeg aldrig.

Der dumper simpelthen aldrig bare en dag ned i hænderne på mig, hvor der ikke også er tusind andre ting jeg både bør og har lyst til at gøre. Det kender du nok godt!

Tid til at skrive er noget, jeg tager. Fra noget andet!

Så min opfordring til dig er, at hvis du virkelig ægte drømmer om at skrive en bog, så tag dig tiden.  Selv hvis det så bare er fem minutter. Virkelig og ikke i overført betydning! Fem minutter om dagen bliver hurtigt til mange som dagene går !

Mange af mine kursister nævner, at det at gå på skrivekursus for dem er en måde at blive holdt til ilden og i ørerne i forhold til at få skrevet. På den måde kan det være smart at forpligte sig til noget konkret, for at blive mindet om sin prioritering.

Har du også brug for at forpligte dig, kan det være at du skal ud og lede i dit netværk efter andre skrivende, der for eksempel gerne vil mødes og skrive sammen eller evt give tekstkritik en gang om ugen eller et par gange om måneden. En del steder findes der også skrivegrupper man kan melde sig til. For mange gør forpligtelsen en stor forskel.

Som et lille P.S. er du også noget så velkommen til at jumpstarte din skrivning sammen med mig på lørdag, hvor jeg holder skriveworkshop på Horsens bibliotek for alle, der har lyst.

Læs mere her:

https://forbyen.dk/horsens/events/kom-og-skriv-forfatterworkshop-med-anna-klahn/

 

 

En skriveøvelse at starte på

På torsdag starter jeg op med et helt nyt hold kursister på mit forfatterkursus på AOF i Skanderborg – og jeg glæder mig!

Ligesom altid et mit fokus på dette kursus i høj grad på at hjælpe deltagerne frem til deres egne vigtigste historier – og den helt rigtige måde at fortælle dem på.

Dog siger min erfaring mig, at vejen til de bedste historier ofte er kringlet og sjældent starter med en stor forkromet plotplanlægning.

Langt fra alle tilsyneladende gode plots bliver til en medrivende fortælling, når først de bliver skrevet ud.

Ofte skal de vigtigste historier findes i de helt små scener – og ofte kommer de bag på dem, der skriver.

Derfor indleder jeg også denne gang mit kursus med øvelser, der tager fokus væk fra plot-præstationsangst og til giver total fordybelse i de vigtige detaljer, der skaber indlevelse i en tekst.

En øvelse af den slags, der ofte har gjort mine kursister overraskede over deres egne indre historier, får du her.

 

Øvelsen

Øvelsen er simpel.

Forestil dig at du er i et rum, som du kender fra fortiden, som du enten forbinder med frygt eller savner.

 

Se dig omkring i rummet, der hvor du sidder.

 

Og skriv så ned, én efter én, de ting du ser omkring dig.

 

Én ting pr linje. 

 

Gerne med sanseindtryk, såsom hvordan tingen føles mod huden, dufter etc.

 

Når du har skrevet ti ting på ti linjer, må du stoppe.

Muligvis sidder du nu tilbage med én eller flere idéer, du gerne vil skrive videre på.

Under alle omstændigheder sidder du tilbage med et eksempel på en stærk måde at invitere din læser med ind i det fiktive rum.